3
Det 19. århundredes videnskabsmænd fandt jævnligt stenredskaber og våben i aflejringer fra Nedre Pleistocæn, Pliocæn, Miocæn og endnu ældre tider. De beskrev fundene i anerkendte videnskabelige tidsskrifter og diskuterede dem på videnskabelige kongresser. Men hvem har hørt om disse fund i dag? Hele kategorier af fund ser ud til at være skjult for det moderne menneske.
Vi har haft held til at genopdage et betragteligt antal af sådanne 'begravede' fund fra hele verden lige fra bakkerne i Kent i England til Irrawady-dalen i Myanmar (Burma). Vi er også stødt på forskere, der i det 20. århundredes sidste halvdel har fundet kontroversielt gamle stenredskaber.
Stenredskaber inddeles i tre grundlæggende kategorier: (1) eolitter, (2) primitive palæolitter og (3) avancerede palæolitter og neolitter.
Ifølge nogle eksperter er eolitter sten med kanter, der naturligt egner sig til en eller anden form for anvendelse. Man forestiller sig, at mennesker samlede disse sten op og brugte dem som redskaber uden nogen form for eller med megen lille forarbejdning. For det utrænede øje er det næsten umuligt at skelne eolitiske stenredskaber fra naturligt formede stenstykker, men specialisterne er enige om nogle kriterier som tegn på menneskeskabt forarbejdning og brug. For at en sten skal kunne kaldes en eolit, skal der være umiskendelige tegn på, at den har været anvendt af mennesker.
I tilfældet med mere avancerede stenredskaber (primitive palæolitter) er tegnene på menneskelig tilvirkning åbenlyse. Hele stenen er omformet til et genkendeligt redskab. Ved sådanne redskaber drejer diskussionen sig hovedsageligt om deres alder.
Vores tredje kategori, avancerede palæolitter og neolitter, er kontroversielt gamle stenredskaber af høj alder og ligner de meget fint tilhuggede og glatpolerede stenredskaber fra de sen-palæolitiske og neolitiske perioder [ældre og yngre stenalder].
De fleste videnskabsmænd anser eolitter for at være de ældste redskaber efterfulgt af palæolitter og neolitter, men i denne bog bruger vi blot disse....
Læs resten i bogen.