4
Primitive palæolitter repræsenterer et skridt fremad i forhold til eolitterne. Eolitter er naturligt brudte stenstykker, der bruges som redskaber med lille eller ingen yderligere tilvirkning. En arbejdskant har måske fået en lille retouche eller viser tegn på brug. Palæolitter er derimod ofte forsætligt afhuggede fra stenkerner og mere forarbejdede.
Det var helt tilfældigt, at vi første gang hørte om Carlos Ribeiros fund. Under læsning af den amerikanske geolog J. D. Whitneys afhandlinger faldt vi over et par sætninger om Ribeiro, der havde opdaget flinteredskaber i Miocæn-formationer nær Lissabon, Portugal.
Vi fandt også en kort omtale hos S. Laing, en populær engelsk videnskabsskribent fra slutningen af det 19. århundrede. Nysgerrige som vi var, gennemsøgte vi bibliotekerne, men intet dukkede op under Ribeiros navn, og vi kom ikke videre. Men nogen tid senere dukkede Ribeiros navn igen op, denne gang i den engelske 1957-udgave af Fossil Men af M. Boule og H. V. Vallois, der temmelig kortfattet affærdigede den portugisiske geologs arbejde. Boule og Vallois ledte os imidlertid til l883-udgaven af Le Prehistorique af Gabriel de Mortillet, der omtalte Ribeiros fund positivt. Ved at følge de Mortillets henvisninger fandt vi til sidst et skatkammer af originale arkæologiske og antropologiske afhandlinger i franske tidsskrifter fra sidste del af det 19. århundrede.
Det var lærerigt for os at se, hvordan det videnskabelige samfund behandler ting, der ikke passer ind i de herskende opfattelser. For de fleste af nutidens palæantropologer eksisterer Ribeiro og hans fund ganske enkelt ikke. Man skal tilbage til en mere end 30 år gammel bog for overhovedet at finde den mindste omtale af ham.
I 1857 blev Carlos Ribeiro udnævnt til chef for Portugals Geologiske....
Læs resten i bogen.