6
I det 19. såvel som i begyndelsen af det 20. århundrede fandt videnskabsmænd mange stenredskaber og andre artefakter i meget gamle formationer. De fandt også anatomisk moderne menneskeskeletter i lige så gamle geologiske sammenhænge.
Skønt disse fund oprindeligt vakte stor opmærksomhed, er de nu praktisk taget ukendte. Det meste af den nutidige litteratur giver indtryk af, at efter fundet af den første neandertaler i 1850'erne skete der ingen vigtige fossilfund før fundet af Java-mennesket i 1890'erne.
Den 1. december 1899 fandt Ernest Volk, en samler, der arbejdede for The Peabody Museum of American Archaeology and Ethnology ved Universitetet i Harvard, en menneskelig lårknogle i en nyligt udgravet jernbanestrækning syd for Hancock Avenue inden for Trentons bygrænse i New Jersey, USA. Lårknoglen lå på en lille klippeafsats, 2,25 meter under jordoverfladen. Volk fortalte: "Ca. 10 cm over knoglen...var en hulning på størrelse og længde med knoglen, hvorfra den tydeligvis var faldet ned." Den menneskelige lårknogle blev fotograferet af Volk, der fastslog, at lagene umiddelbart over såvel som et stykke i alle retninger fra fundet var uforstyrrede. Lårknoglen var fuldstændigt forstenet.
Den 7. december 1899 vendte Volk tilbage til jernbaneudgravningen. Omkring otte meter vest for det sted, hvor den forstenede lårknogle var fundet, fandt han i samme aflejring to stykker af et menneskeligt kranie. Også her var lagene uforstyrrede.
I et brev den 30. juli 1987 fortalte Ron Witte fra New Jersey Geological Survey os, at aflejringen, hvori lårknoglen og kraniestumperne blev fundet, er fra Sangamon-mellemistiden og ca. 107.000 år gammel. Ifølge gængs opfattelse opstod det moderne menneske i Sydafrika for 100.000 år siden og indvandrede i Amerika for højst 30.000 år siden.
Læs resten i bogen.