Spor af avancerede kulturer i fjerne fortider

7

Spor af avancerede kulturer i fjerne fortider

Det meste af det, vi har set på hidtil, giver indtryk af, at selv hvis der var mennesker i en fjern fortid, levede de på et kulturelt og teknologisk ret primitivt niveau. Et nærliggende spørgsmål er, at hvis mennesker havde så lang tid til at udvikle sig i, hvorfor finder man da ikke spor af meget fremskredne civilisationer?

I 1863 udtrykte Charles Lyell denne tvivl i bogen Antiquity of Man: "I stedet for det mest primitive pottemageri eller flinteredskaber...burde vi nu finde skulpturer, der i skønhed overgår Phidias' eller Praxiteles' mesterværker; begravede jernbaner eller elektriske telegrafledninger, som vore dages bedste ingeniører kunne lære noget af, astronomiske instrumenter og mikroskoper af en mere avanceret konstruktion end nu kendt i Europa og andre tegn på fuldendt kunst og videnskab." Følgende eksempler lever ikke helt op til dette, men nogle af tingene antyder alligevel overraskende niveauer af civilisation. Ikke kun er nogle af genstandene langt mere avancerede end stenredskaber, men mange dukker også op i geologiske sammenhænge, der er væsentligt ældre end det, vi hidtil har set på.

Med få undtagelser stammer disse gådefulde fund ikke fra videnskabelige kilder, og ofte er selve artefakterne ikke til at opspore, da de ikke er bevaret for eftertiden på almindelige naturhistoriske museer. Vi er usikre på, hvor stor betydning, man bør tillægge disse fund, men nævner dem af hensyn til fuldstændigheden. Undlader vi at medtage dem i denne bog, fordi de ikke passer ind i vores ideer om, hvad vi anser for muligt eller umuligt, begår vi den samme fejl, som vi hævder er overgået mange af denne bogs fund. Vi håber under alle omstændigheder at opmuntre til videre forskning i disse fund.

I dette kapitel har vi kun medtaget en lille del af det materiale, vi har til....

Læs resten i bogen.