11
I kapitlet om Kinas fossile hominider så vi, at flere ting peger på, at mennesker kan have sameksisteret med mere abelignende hominider op igennem hele Pleistocæn. Det samme gælder måske den dag i dag. Indenfor de sidste hundrede år eller mere tyder mange fund og observationer på, at der fremdeles findes skabninger i stil med neandertalere, Homo erectus og australopithecinere i nogle af verdens ødemarker.
Professionelle videnskabsmænd har (1) observeret vildmennesker i naturlige omgivelser, (2) undersøgt levende tilfangetagne eksemplarer, (3) undersøgt døde eksemplarer, og (4) indsamlet fysiske vidnesbyrd om vildmennesker inklusive hundredvis af fodspor. De står også konfronteret med talrige vidneudsagn fra lægmænd såvel som de mange overleveringer, som bøger og traditioner fra ældre tider indeholder om vildmennesker.
For nogle forskere falder studiet af skabninger som vildmennesker ind under det, der kaldes kryptozoologi. Ordet kryptozoologi, som stammer fra den franske zoolog Bernard Heuvelmans, refererer til den videnskabelige undersøgelse af arter, hvis eksistens er indberettet, men ikke fuldstændigt dokumenteret. Det græske ord kryptos betyder ‘skjult', så kryptozoologi betyder slet og ret 'studiet af skjulte dyr'. Der findes et Internationalt Selskab for Kryptozoologi, hvis bestyrelse tæller professionelle biologer, zoologer og palæontologer fra universiteter og museer verden over. Selskabets formål som erklæret i dets tidsskrift Cryptozoology er "undersøgelsen, analysen, offentliggørelsen og diskussionen af alle emner i relation til dyr af uventet form eller størrelse eller uventet forekomst i tid eller rum." De fleste numre af Cryptozoology indeholder en eller flere artikler om vildmennesker.
Er det virkeligt muligt, at der lever en ukendt hominidart på Jorden? Mange har svært ved at tro det, dels fordi de mener, at hver eneste kvadratcentimeter....
Læs resten i bogen.